Forældresamarbejde

Dialogen fungere bedst, hvis der er åbenhed og ærlighed fra begge sider...

Hvis du er tryg og glad for, at aflevere dit barn i Lykkesholm, så har dit barn de bedste betingelser for, at trives. Derfor gør vi alt hvad vi kan, for at danne grundlaget for en god dialog om dit barns trivsel og udvikling.

Dialogen fungere bedst, hvis der er åbenhed og ærlighed fra begge sider – så fortæl os, hvad du tænker – hvad du er glad for, er i tvivl om – og vi lover at gøre det samme.

Individuelle samtaler
I oktober/november holdes forældresamtaler for de yngste børn.
I januar/februar afholdes forældresamtaler for de ældste børn mht. skoleparathed.
I marts/april afholdes forældresamtaler for de mellemste børn.
Men har du noget på hjerte, kan vi altid aftale tid til en snak.
 
Fællesmøde
I november afholder vi det store, fælles forældremøde, hvor der også er valg til bestyrelsen. Her samles vi alle sammen på Gul/Blå og aftenen byder generel status på hverdagen/personalesituationen, beretning fra bestyrelsesformanden, valg til bestyrelsen  - herefter afholder vi workshops, hvor personalet behandler forskellige interessante emner  -fra den pædagogiske dagligdag.