Ny i Lykkesholm

Børnehaven – en helt ny verden for dit barn

Det er rigtig stort at begynde i børnehave. Overgangen fra dagpleje eller vuggestue kan dog være en kritisk fase, og i Lykkesholm gør vi vores allerbedste for at gøre overgangen så blid som muligt. Derfor afsætter vi også god tid til indkøring af de nye små børn.

Indkøringen varer ca. en uge for de børn, som kommer fra vuggestue eller dagpleje. Forløbet er planlagt således, at når ugen er omme har børnene prøvet at være i børnehaven en hel dag - med formiddags leg, frokost, middagssøvn og eftermiddag. På den måde giver vi børnene den bedste introduktion til rutinerne i børnehavelivet.

Er dit barn overflytter fra en anden børnehave, og derfor kender  til børnehave livet, vurdere vi , i fællesskab - hvordan indkøringen skal være. Nogle børn klare sig hurtigt uden mor og far, mens andre skal bruge lidt længere tilvænning.