Vores værdier

Respekt og omsorg er hjørnesten

Respekt og omsorg er hjørnesten
Respekt og omsorg er grundlæggende værdier for Lykkesholm – disse værdier er med til at skabe den hverdagskultur i Lykkesholm, som er gældende for alle relationer: barn/barn, barn/voksen, voksen/voksen.

Respekt handler om at møde barnet på en ligeværdig og anerkendende måde, som styrker barnets selvværd. Hermed vil barnet udvise respekt for sig selv og for andre. Vi tager barnets ønsker og behov alvorligt, og ved at acceptere, at det selv er ekspert i egne erfaringer, møder vi barnet med forståelse for dets intention.