Forankring og fordybelse

Vi arbejder altid fokuseret på børnenes forankring i fællesskabet. At være individ i gruppesammenhæng er nemlig en vigtig del af barnets liv i børnehaven: at være en del af stuen, venskabsgruppen, børnegruppen på etagen og af hele huset. At forankre sig i fællesskab betyder at høre til, at forbinde sig til gruppen, og at mærke og tage sin plads i gruppen. 

For barnet er fordybelse en evne til at kunne koncentrere sig om de aktiviteter, lege eller tanker, som opstår. I det moderne samfund, hvor alt går stærkt, er det vigtigt at kunne mærke egne behov og at have evnen til at ”samle sig”. Selve fordybelsen giver barnet mulighed for at mærke efter, mærke sine egne behov og fornemmelser, og dermed udvikle sit selvværd og sin personlighed. Ved at sikre, at barnet har det rum og den tid, det kræver at planlægge og udføre forskellige aktiviteter, udelukkes den værste usikkerhed og stress omkring legens ophør.

Lykkesholm er samtidig et hus, der med sine ydre rammer, de mange kroge og rum, har gunstige betingelser for fordybelseslege - lege hvor børnene kan være sammen differentierede fællesskaber, der understøtter det enkelte barn.